path: root/talermerchantdemos/blog/articles/da/why-free.html

<!--#set var="PO_FILE"
 value='<a href="/philosophy/po/why-free.da.po">
 https://www.gnu.org/philosophy/po/why-free.da.po</a>'
 --><!--#set var="ORIGINAL_FILE" value="/philosophy/why-free.html"
 --><!--#set var="DIFF_FILE" value=""
 --><!--#set var="OUTDATED_SINCE" value="2002-12-05" -->

<!--#include virtual="/server/header.html" -->
<!-- Parent-Version: 1.77 -->

<!-- This file is automatically generated by GNUnited Nations! -->
<title>Hvorfor software ikke bør have ejere - GNU Project - Free Software
Foundation</title>

<meta name="Keywords" content="GNU, GNU Project, FSF, Free Software, Free
Software Foundation, Why Software Should Not Have Owners" />

<!--#include virtual="/philosophy/po/why-free.translist" -->
<!--#include virtual="/server/banner.html" -->
<!--#include virtual="/server/outdated.da.html" -->
<h2>Hvorfor software ikke bør have ejere</h2>

<p>af <a href="http://www.stallman.org/"><strong>Richard Stallman</strong></a></p>

<p>
Digital informationsteknologi bidrager til verden ved at gøre det nemmere at
kopiere og ændre information. Vi kan forvente, at computere vil gøre dette
nemmere for os alle.</p>

<p>
Det er ikke alle, som vil have det til at være nemmere. Med Copyright
systemet får programmer &ldquo;ejere&rdquo;, som for de meste tilbageholder
programmets potentielle fordele fra resten af offentligheden. De vil gerne
være de eneste, der kan kopiere og ændre programmerne, som vi bruger.</p>

<p>
Copyright systemet voksede op med trykkeri faget, en teknologi for
masseproduktion af kopier. Copyright passer godt til denne teknologi, fordi
den kun var gældende for producenter af massekopier. Den tog ikke friheden
fra læserne af bøgerne. En ganske almindelig læser, som ikke ejede en
trykkemaskine, kunne kun kopiere bøger med pen og papir, og meget få læsere
blev sagsøgt for at gøre det.</p>

<p>
Digitalteknologi er mere fleksibel end det trykte medie. Når informationen
er på digital form kan man ment kopiere den og dele den med andre. Netop
denne fleksibilitet gør det meget svært at tilpasse sig copyright
systemet. Det er grunden til den øgede ubehagelige og drakoniske midler, som
nu tages i brug for at håndhæve copyright på software. Overvej disse fire
måder fra Software Publishers Association (SPA) at håndhæve copyright
systemet på:</p>

<ul>
<li>Massiv propaganda, som fortæller, at det er forkert ikke at adlyde ejerne
for at hjælpe dine venner.</li>

<li>Anmodning om stikkere, som skal melde deres medarbejdere og kolleger.</li>

<li>Ransagning (med politiets hjælp) af kontorer og skoler, hvor man bliver
fortalt, at man skal bevise sin egen uskyld i ulovlig kopiere.</li>

<li>Retsforfølgelse (foretaget af USAs regering og på SPAs anmodning) af folk
såsom <abbr title="Massachusetts Institute of Technology">MIT</abbr>s David
LaMacchia ikke for at kopiere software, men blot for ikke at holde øje med
kopieringsfaciliteter og undladelse af at censurere brugen deraf.</li>
</ul>

<p>
Alle fire måder at håndhæve copyright på ligner de metoder, der blev brugt i
det gamle Sovjet, hvor alle kopimaskiner havde en vagt for at forhindre
forbudt kopiering. Enkelte personer måtte kopiere information i det skjulte
og lade det gå fra hånd til hånd ligesom samizdat. Der er selvfølgelig en
forskel, motivationen i Sovjet var politisk i USA er det økonomisk. Dog er
det handlingerne, som påvirker os og ikke motivet. Ethvert forsøg på at
blokkere delingen af information ligegyldig grunden dertil leder til de
samme metoder og den samme grovhed.</p>

<p>
Ejerne har adskillige argumenter for at give dem magten til at kontrollere
måden, hvorpå vi bruger information:</p>

<ul>
<li id="name-calling">Øgenavne.

<p>
Ejere benytter nedrakkende ord såsom &ldquo;pirat&rdquo; og
&ldquo;tyveri&rdquo;, såvel som ekspert terminologi såsom
&ldquo;intellektuel ejedom&rdquo; og &ldquo;intellektuel ødelæggelse&rdquo;
for at give offentligheden en bestemt måde at tænke over det på. Nemlig, en
forenklet analogi mellem programmer og fysiske genstande.</p>

<p>
Vores opfattelse og intuition omkring ejedomsret af materielle genstande er,
hvor vidt det er rigtig at <em>tage en genstand</em> fra en anden. Det kan
ikke direkte bruges på det at <em>tage en kopi</em> at noget. Men ejerne vil
have os til at bruge det på den måde alligevel.</p></li>

<li id="exaggeration">Overdrivelse.

<p>
Ejere siger, at de bliver &ldquo;skadet&rdquo; eller &ldquo;lider økonomiske
tab&rdquo;, når brugere kopiere programmer selv. Men kopieringen har ingen
direkte effekt på ejeren og det skader ingen. Ejerne kan kun tabe, hvis
personen, som lavede kopien ellers ville have betalt ejerne for én</p>

<p>
Hvis man tænker over det, ville de fleste sådanne personer ikke have købt
kopier. Dog beregner ejerne deres &ldquo;tab&rdquo; som om hver enkelt ville
have købt en kopi. Det er overdrivelse for at sige det mildt.</p></li>

<li id="law">Loven.

<p>
Ejere beskriver ofte den øjeblikkelige tilstand af loven og de grove straffe
de kan skræmme os med. Inddirekte foreslår denne tilgang, at de gældende
love reflekterer et uomtvisteligt syn på moral. Samtidigt bliver vi
tilskyndet til at opfatte disse straffe som ganske naturlige og at de ikke
kan bebrejdes nogen.</p>

<p>
Denne form for overtalelse er ikke beregnet til at blive betragtet
kritisk. Den er beregnet til at forstærke vanetænkning.</p>

<p>
Det er elementært, at lovene ikke bestemmer hvad der er rigtigt og hvad der
er forkert. Enhver amerikaner bør vide, at for 40 år siden var det forbudt
ifølge loven i mange stater for en sort person at sidde forrest i en bus,
men kun en racist ville sige at det var forkert.</p></li>

<li id="natural-rights">Ophavsret.

<p>
Forfattere/programmører hævder ofte at have en speciel forbindelse med de
programmer de har skrevet. Endvidere påstår de også tit, at deres ønsker og
interesser vedrørende programmet simpelthen overtrumfer alle andres og endda
hele verdens. (Typisk er det faktisk firmaerne og ikke programmørerne selv
som har copyright på programmerne.)</p>

<p>
Til dem, der siger, at dette er et etisk aksiom, at forfatteren er mere
vigtig end dig, kan jeg kun sige at jeg, en anset software udvikler, kalder
det for noget sludder.</p>

<p>
Men det er kun sandsynligt, at folk i almindelighed har sympati for
ophavsretten af to grunde:</p>

<p>
En grund til det er en overbrugt analogi med materielle genstande. Når jeg
koger spaghetti protesterer jeg, hvis en anden spiser det, fordi så kan jeg
ikke spise det selv. Vedkommendes handling skader mig nøjagtig ligeså meget
som det gavner ham. Kun én af os kan spise spaghettien, så spørgsmålet er,
hvem af os? Den mindste forskel på os er nok til at tippe den etiske
balance.</p>

<p>
Men om du kan udføre eller ændre et program, som jeg har skrevet, påvirker
dig direkte, men kun mig inddirekte. Om du giver en kopi til din kammerat
påvirker dig og din kammerat meget mere end det påvirker mig. Jeg burde ikke
have magten til at sige, at du ikke måtte gøre disse ting. Ingen burde.</p>

<p>
Den anden grund er, at folk har fået at vide, at ophavsretten for forfattere
er en accepteret og uomtvistelig del af vores samfund.</p>

<p>
Som en historisk anekdote, er det modsatte faktisk sandt. Idéen om
forfatteres ophavsret blev foreslået og afvist, da den amerikanske
forfatning blev udformet. Det er grunden til at den amerikanske forfatningen
kun <em>tillader</em> et copyright system, men ikke <em>kræver</em>
et. Yderligere siger den, at formålet med et copyright system skal være at
fremme udviklingen, ikke at belønne forfattere.</p>

<p>
Den virkelige etablerede samfunds tradition er, at copyright skærer gennem
offentlighedens ophavsret, og at dette kun kan blive retfærdiggjort for
offentlighedens skyld.</p></li>

<li id="economics">Økonomi.

<p>
Det sidste argument for at have ejere af programmer er, at det leder til
udarbejdelse af mere software.</p>

<p>
Modsat de andre har dette argument i det mindste en lovlig tilgang til
emnet. Det er baseret på en gyldig grund, at tilfredstille brugerne af
software. Og det er empirisk klart, at folk vil producere mere af noget,
hvis de får en god hyre for at gøre det.</p>

<p>
Men det økonomiske argument har en fejl. Den er baseret på antagelsen om, at
forskellen kun udgøres af hvor mange penge man bliver nødt til at
betale. Det antager, at <em>produktion af software</em> er det man ønsker,
uanset om programmet har ejere eller ej.</p>

<p>
Folk accepterer godvilligt denne antagelse, fordi den følger vores
erfaringer med materielle genstande. Overvej f.eks. en sandwich, du har
måske mulighed for at få en sandwich gratis eller betale for en tilsvarende
sandwich. Hvis det er tilfældet, er den eneste forskel prisen. Om du skal
købe den eller ej har sandwichen den samme smag og den samme næringsværdi,
og i begge tilfælde kan du kun spise den én gang. Om du får sandwichen fra
en ejer eller ej kan ikke direkte påvirke dig efterfølgende udover din
pengebeholdning.</p>

<p>
Det er sandt for alle slags materielle genstande. Uanset om det har en ejer
eller ej påvirker det ikke direkte, hvad genstanden <em>er</em> eller hvad
du kan gøre med genstanden efter, at du har anskaffet den.</p>

<p>
Men hvis et program har en ejer påvirker det i høj grad, hvad man kan gøre
med en kopi, hvis du køber én Forskellen er ikke kun et spørgsmål om
penge. System med ejere af software opfordrer software ejere til at
producere noget, men ikke hvad samfundet virkelig behøver. Og det skaber en
ufølsom etisk forurening, som påvirker os alle.</p></li>

</ul>

<p>
Hvad behøver samfundet? Det behøver information, som er reelt er
tilgængelige til dets borgere. F.eks. i form af programmer, som folk kan
læse, rette, tilpasse og forbedre, og ikke bare betjene. Men software ejere
leverer typisk en sort kasse, som vi kan studere, men ikke ændre.</p>

<p>
Samfundet behøver også frihed. Når et program har en ejer mister brugerne
frihed til at kontrollere dele af deres liv.</p>

<p>
Og, vigtigst af alt, behøver samfundet at opfordre til frivilligt arbejde og
samarbejde for borgerne. Når softwareejere fortæller os, at når vi naturligt
hjælper vores næste, at vi så dermed er &ldquo;pirater&rdquo;, forurener de
samfundsånden.</p>

<p>
Her er hvorfor vi siger, at <a href="/philosophy/free-sw.html">fri
software</a> er et spørgsmål om frihed og ikke pris.</p>

<p>
Det økonomiske argument for ejere er fejlfyldt, men den økonomiske
problemstilling er ægte nok. Nogle folk skriver brugbar software bare fordi
de nyder at skrive det eller for beundring og kærlighed. Men hvis man ønsker
mere software end hvad disse folk laver, skal man til at indsamle penge.</p>

<p>
For ti år siden prøvede fri software udviklere på forskellige måder at
indsamle penge med nogen succes. Der er ingen grund til at gøre nogen
rige. En almindelig amerikansk families indkomst ligger på omkring 35k
dollar, som viser sig at være indbydende nok til jobs, der er mindre
tilfredsstillende end programmering.</p>

<p>
I mange år indtil en venneforening gjorde det unødvendigt, levede jeg af
skræddersyede tilretninger af det fri software, jeg selv havde skrevet. Hver
tilretning blev tilføjet til standard udgaven og blev dermed tilgængelig for
alle. Klienter betalte mig, så jeg  arbejdede på netop de dele, som
klienterne ønskede, istedet for de dele jeg selv betragtede som vigtigst.</p>

<p>
Nogle fri software udviklere får penge ved at sælge support ydelser. Cygnus
support med omkring 50 ansatte [da denne artikel blev skrevet] regner med,
at omkring 15% af de ansatte arbejder med udvikling af fri software. En
udmærket andel for et software firma.</p>

<p>
Virksomhederne Intel, Motorola, Texas Instruments og Analog Devices har
givet penge til den videre udvikling af den fri GNU oversætter til sproget
C. Samtidigt bliver GNU oversætteren til sproget Ada støttet af det
amerikanske flyvevåben, som mener at det er den mest effektive måde at
anskaffe sig en høj kvalitets oversætter på. [Flyvevåbnets støtte er ophørt
for noget tid siden. GNU Ada oversætteren er dog stadig frit tilgængelig og
vedligeholdelsen støttes kommercielt.]</p>

<p>
Den fri software bevægelse er stadig lille, men eksemplet på lytter-støttet
radio i Amerika viser, at det er muligt at støtte megen aktivitet uden at
tvinge hver bruger til at betale.</p>

<p>
Som computerbruger idag kan det være, at du bruger et <a
href="/philosophy/categories.html#ProprietarySoftware">proprietært</a>
program. Hvis din kammerat spørger, om du vil lave en kopi ville det være
forkert at sige nej. Samarbejde er vigtigere end copyright. Men lukket
undergrundsarbejde udgør ikke et godt samfund. En person bør sigte mod at
leve at ærligt liv åbent med stolhed. Det betyder at sige nej til
proprietært software.</p>

<p>
Du fortjener at være i stand til at samarbejde åbent and frit med andre
folk, der bruger software. Du fortjener at være i stand til at lære hvordan
programmet virker og at formidle det til dine elever. Du fortjener at være i
stand til at hyre din favorit programmør til at rette programmet, når det
går i stykker.</p>

<p>
Du fortjener fri software.</p>

<div class="translators-notes">

<!--TRANSLATORS: Use space (SPC) as msgstr if you don't have notes.-->
 </div>
</div>

<!-- for id="content", starts in the include above -->
<!--#include virtual="/server/footer.html" -->
<div id="footer">
<div class="unprintable">

<p>Send venligst FSF &amp; GNU henvendelser &amp; spørgsmål til <a
href="mailto:gnu@gnu.org">&lt;gnu@gnu.org&gt;</a>. Der er også <a
href="/contact/">andre måder at kontakte</a> FSF.  Kommentarer til disse
websider kan sendes til <a
href="mailto:webmasters@gnu.org">&lt;webmasters@gnu.org&gt;</a>.</p>

<p>
<!-- TRANSLATORS: Ignore the original text in this paragraph,
        replace it with the translation of these two:

        We work hard and do our best to provide accurate, good quality
        translations.  However, we are not exempt from imperfection.
        Please send your comments and general suggestions in this regard
        to <a href="mailto:web-translators@gnu.org">

        &lt;web-translators@gnu.org&gt;</a>.</p>

        <p>For information on coordinating and submitting translations of
        our web pages, see <a
        href="/server/standards/README.translations.html">Translations
        README</a>. -->
Please see the <a
href="/server/standards/README.translations.html">Translations
README</a> for information on coordinating and submitting translations
of this article.</p>

</div>

<!-- Regarding copyright, in general, standalone pages (as opposed to
     files generated as part of manuals) on the GNU web server should
     be under CC BY-ND 4.0.  Please do NOT change or remove this
     without talking with the webmasters or licensing team first.
     Please make sure the copyright date is consistent with the
     document.  For web pages, it is ok to list just the latest year the
     document was modified, or published.
     If you wish to list earlier years, that is ok too.
     Either "2001, 2002, 2003" or "2001-2003" are ok for specifying
     years, as long as each year in the range is in fact a copyrightable
     year, i.e., a year in which the document was published (including
     being publicly visible on the web or in a revision control system).
     There is more detail about copyright years in the GNU Maintainers
     Information document, www.gnu.org/prep/maintain. -->
<p>Copyright &copy; 1994 Richard M. Stallman</p>

<!--#include virtual="/server/bottom-notes.html" -->
<div class="translators-credits">

<!--TRANSLATORS: Use space (SPC) as msgstr if you don't want credits.-->
Oversat: 19. maj 2002 Bent Guldbjerg Christensen <a
href="mailto:bentor@daimi.au.dk">bentor@daimi.au.dk</a></div>

<p class="unprintable"><!-- timestamp start -->
Sidst opdateret:

$Date: 2020/07/05 14:11:21 $

<!-- timestamp end -->
</p>
</div>
</div>
</body>
</html>