why-free.html (16088B)
1 <!--#set var="PO_FILE" 2 value='<a href="/philosophy/po/why-free.da.po"> 3 https://www.gnu.org/philosophy/po/why-free.da.po</a>' 4 --><!--#set var="ORIGINAL_FILE" value="/philosophy/why-free.html" 5 --><!--#set var="DIFF_FILE" value="" 6 --><!--#set var="OUTDATED_SINCE" value="2002-12-05" --> 7 8 <!--#include virtual="/server/header.html" --> 9 <!-- Parent-Version: 1.77 --> 10 11 <!-- This file is automatically generated by GNUnited Nations! --> 12 <title>Hvorfor software ikke bør have ejere - GNU Project - Free Software 13 Foundation</title> 14 15 <meta name="Keywords" content="GNU, GNU Project, FSF, Free Software, Free 16 Software Foundation, Why Software Should Not Have Owners" /> 17 18 <!--#include virtual="/philosophy/po/why-free.translist" --> 19 <!--#include virtual="/server/banner.html" --> 20 <!--#include virtual="/server/outdated.da.html" --> 21 <h2>Hvorfor software ikke bør have ejere</h2> 22 23 <p>af <a href="http://www.stallman.org/"><strong>Richard Stallman</strong></a></p> 24 25 <p> 26 Digital informationsteknologi bidrager til verden ved at gøre det nemmere at 27 kopiere og ændre information. Vi kan forvente, at computere vil gøre dette 28 nemmere for os alle.</p> 29 30 <p> 31 Det er ikke alle, som vil have det til at være nemmere. Med Copyright 32 systemet får programmer “ejere”, som for de meste tilbageholder 33 programmets potentielle fordele fra resten af offentligheden. De vil gerne 34 være de eneste, der kan kopiere og ændre programmerne, som vi bruger.</p> 35 36 <p> 37 Copyright systemet voksede op med trykkeri faget, en teknologi for 38 masseproduktion af kopier. Copyright passer godt til denne teknologi, fordi 39 den kun var gældende for producenter af massekopier. Den tog ikke friheden 40 fra læserne af bøgerne. En ganske almindelig læser, som ikke ejede en 41 trykkemaskine, kunne kun kopiere bøger med pen og papir, og meget få læsere 42 blev sagsøgt for at gøre det.</p> 43 44 <p> 45 Digitalteknologi er mere fleksibel end det trykte medie. Når informationen 46 er på digital form kan man ment kopiere den og dele den med andre. Netop 47 denne fleksibilitet gør det meget svært at tilpasse sig copyright 48 systemet. Det er grunden til den øgede ubehagelige og drakoniske midler, som 49 nu tages i brug for at håndhæve copyright på software. Overvej disse fire 50 måder fra Software Publishers Association (SPA) at håndhæve copyright 51 systemet på:</p> 52 53 <ul> 54 <li>Massiv propaganda, som fortæller, at det er forkert ikke at adlyde ejerne 55 for at hjælpe dine venner.</li> 56 57 <li>Anmodning om stikkere, som skal melde deres medarbejdere og kolleger.</li> 58 59 <li>Ransagning (med politiets hjælp) af kontorer og skoler, hvor man bliver 60 fortalt, at man skal bevise sin egen uskyld i ulovlig kopiere.</li> 61 62 <li>Retsforfølgelse (foretaget af USAs regering og på SPAs anmodning) af folk 63 såsom <abbr title="Massachusetts Institute of Technology">MIT</abbr>s David 64 LaMacchia ikke for at kopiere software, men blot for ikke at holde øje med 65 kopieringsfaciliteter og undladelse af at censurere brugen deraf.</li> 66 </ul> 67 68 <p> 69 Alle fire måder at håndhæve copyright på ligner de metoder, der blev brugt i 70 det gamle Sovjet, hvor alle kopimaskiner havde en vagt for at forhindre 71 forbudt kopiering. Enkelte personer måtte kopiere information i det skjulte 72 og lade det gå fra hånd til hånd ligesom samizdat. Der er selvfølgelig en 73 forskel, motivationen i Sovjet var politisk i USA er det økonomisk. Dog er 74 det handlingerne, som påvirker os og ikke motivet. Ethvert forsøg på at 75 blokkere delingen af information ligegyldig grunden dertil leder til de 76 samme metoder og den samme grovhed.</p> 77 78 <p> 79 Ejerne har adskillige argumenter for at give dem magten til at kontrollere 80 måden, hvorpå vi bruger information:</p> 81 82 <ul> 83 <li id="name-calling">Øgenavne. 84 85 <p> 86 Ejere benytter nedrakkende ord såsom “pirat” og 87 “tyveri”, såvel som ekspert terminologi såsom 88 “intellektuel ejedom” og “intellektuel ødelæggelse” 89 for at give offentligheden en bestemt måde at tænke over det på. Nemlig, en 90 forenklet analogi mellem programmer og fysiske genstande.</p> 91 92 <p> 93 Vores opfattelse og intuition omkring ejedomsret af materielle genstande er, 94 hvor vidt det er rigtig at <em>tage en genstand</em> fra en anden. Det kan 95 ikke direkte bruges på det at <em>tage en kopi</em> at noget. Men ejerne vil 96 have os til at bruge det på den måde alligevel.</p></li> 97 98 <li id="exaggeration">Overdrivelse. 99 100 <p> 101 Ejere siger, at de bliver “skadet” eller “lider økonomiske 102 tab”, når brugere kopiere programmer selv. Men kopieringen har ingen 103 direkte effekt på ejeren og det skader ingen. Ejerne kan kun tabe, hvis 104 personen, som lavede kopien ellers ville have betalt ejerne for én</p> 105 106 <p> 107 Hvis man tænker over det, ville de fleste sådanne personer ikke have købt 108 kopier. Dog beregner ejerne deres “tab” som om hver enkelt ville 109 have købt en kopi. Det er overdrivelse for at sige det mildt.</p></li> 110 111 <li id="law">Loven. 112 113 <p> 114 Ejere beskriver ofte den øjeblikkelige tilstand af loven og de grove straffe 115 de kan skræmme os med. Inddirekte foreslår denne tilgang, at de gældende 116 love reflekterer et uomtvisteligt syn på moral. Samtidigt bliver vi 117 tilskyndet til at opfatte disse straffe som ganske naturlige og at de ikke 118 kan bebrejdes nogen.</p> 119 120 <p> 121 Denne form for overtalelse er ikke beregnet til at blive betragtet 122 kritisk. Den er beregnet til at forstærke vanetænkning.</p> 123 124 <p> 125 Det er elementært, at lovene ikke bestemmer hvad der er rigtigt og hvad der 126 er forkert. Enhver amerikaner bør vide, at for 40 år siden var det forbudt 127 ifølge loven i mange stater for en sort person at sidde forrest i en bus, 128 men kun en racist ville sige at det var forkert.</p></li> 129 130 <li id="natural-rights">Ophavsret. 131 132 <p> 133 Forfattere/programmører hævder ofte at have en speciel forbindelse med de 134 programmer de har skrevet. Endvidere påstår de også tit, at deres ønsker og 135 interesser vedrørende programmet simpelthen overtrumfer alle andres og endda 136 hele verdens. (Typisk er det faktisk firmaerne og ikke programmørerne selv 137 som har copyright på programmerne.)</p> 138 139 <p> 140 Til dem, der siger, at dette er et etisk aksiom, at forfatteren er mere 141 vigtig end dig, kan jeg kun sige at jeg, en anset software udvikler, kalder 142 det for noget sludder.</p> 143 144 <p> 145 Men det er kun sandsynligt, at folk i almindelighed har sympati for 146 ophavsretten af to grunde:</p> 147 148 <p> 149 En grund til det er en overbrugt analogi med materielle genstande. Når jeg 150 koger spaghetti protesterer jeg, hvis en anden spiser det, fordi så kan jeg 151 ikke spise det selv. Vedkommendes handling skader mig nøjagtig ligeså meget 152 som det gavner ham. Kun én af os kan spise spaghettien, så spørgsmålet er, 153 hvem af os? Den mindste forskel på os er nok til at tippe den etiske 154 balance.</p> 155 156 <p> 157 Men om du kan udføre eller ændre et program, som jeg har skrevet, påvirker 158 dig direkte, men kun mig inddirekte. Om du giver en kopi til din kammerat 159 påvirker dig og din kammerat meget mere end det påvirker mig. Jeg burde ikke 160 have magten til at sige, at du ikke måtte gøre disse ting. Ingen burde.</p> 161 162 <p> 163 Den anden grund er, at folk har fået at vide, at ophavsretten for forfattere 164 er en accepteret og uomtvistelig del af vores samfund.</p> 165 166 <p> 167 Som en historisk anekdote, er det modsatte faktisk sandt. Idéen om 168 forfatteres ophavsret blev foreslået og afvist, da den amerikanske 169 forfatning blev udformet. Det er grunden til at den amerikanske forfatningen 170 kun <em>tillader</em> et copyright system, men ikke <em>kræver</em> 171 et. Yderligere siger den, at formålet med et copyright system skal være at 172 fremme udviklingen, ikke at belønne forfattere.</p> 173 174 <p> 175 Den virkelige etablerede samfunds tradition er, at copyright skærer gennem 176 offentlighedens ophavsret, og at dette kun kan blive retfærdiggjort for 177 offentlighedens skyld.</p></li> 178 179 <li id="economics">Økonomi. 180 181 <p> 182 Det sidste argument for at have ejere af programmer er, at det leder til 183 udarbejdelse af mere software.</p> 184 185 <p> 186 Modsat de andre har dette argument i det mindste en lovlig tilgang til 187 emnet. Det er baseret på en gyldig grund, at tilfredstille brugerne af 188 software. Og det er empirisk klart, at folk vil producere mere af noget, 189 hvis de får en god hyre for at gøre det.</p> 190 191 <p> 192 Men det økonomiske argument har en fejl. Den er baseret på antagelsen om, at 193 forskellen kun udgøres af hvor mange penge man bliver nødt til at 194 betale. Det antager, at <em>produktion af software</em> er det man ønsker, 195 uanset om programmet har ejere eller ej.</p> 196 197 <p> 198 Folk accepterer godvilligt denne antagelse, fordi den følger vores 199 erfaringer med materielle genstande. Overvej f.eks. en sandwich, du har 200 måske mulighed for at få en sandwich gratis eller betale for en tilsvarende 201 sandwich. Hvis det er tilfældet, er den eneste forskel prisen. Om du skal 202 købe den eller ej har sandwichen den samme smag og den samme næringsværdi, 203 og i begge tilfælde kan du kun spise den én gang. Om du får sandwichen fra 204 en ejer eller ej kan ikke direkte påvirke dig efterfølgende udover din 205 pengebeholdning.</p> 206 207 <p> 208 Det er sandt for alle slags materielle genstande. Uanset om det har en ejer 209 eller ej påvirker det ikke direkte, hvad genstanden <em>er</em> eller hvad 210 du kan gøre med genstanden efter, at du har anskaffet den.</p> 211 212 <p> 213 Men hvis et program har en ejer påvirker det i høj grad, hvad man kan gøre 214 med en kopi, hvis du køber én Forskellen er ikke kun et spørgsmål om 215 penge. System med ejere af software opfordrer software ejere til at 216 producere noget, men ikke hvad samfundet virkelig behøver. Og det skaber en 217 ufølsom etisk forurening, som påvirker os alle.</p></li> 218 219 </ul> 220 221 <p> 222 Hvad behøver samfundet? Det behøver information, som er reelt er 223 tilgængelige til dets borgere. F.eks. i form af programmer, som folk kan 224 læse, rette, tilpasse og forbedre, og ikke bare betjene. Men software ejere 225 leverer typisk en sort kasse, som vi kan studere, men ikke ændre.</p> 226 227 <p> 228 Samfundet behøver også frihed. Når et program har en ejer mister brugerne 229 frihed til at kontrollere dele af deres liv.</p> 230 231 <p> 232 Og, vigtigst af alt, behøver samfundet at opfordre til frivilligt arbejde og 233 samarbejde for borgerne. Når softwareejere fortæller os, at når vi naturligt 234 hjælper vores næste, at vi så dermed er “pirater”, forurener de 235 samfundsånden.</p> 236 237 <p> 238 Her er hvorfor vi siger, at <a href="/philosophy/free-sw.html">fri 239 software</a> er et spørgsmål om frihed og ikke pris.</p> 240 241 <p> 242 Det økonomiske argument for ejere er fejlfyldt, men den økonomiske 243 problemstilling er ægte nok. Nogle folk skriver brugbar software bare fordi 244 de nyder at skrive det eller for beundring og kærlighed. Men hvis man ønsker 245 mere software end hvad disse folk laver, skal man til at indsamle penge.</p> 246 247 <p> 248 For ti år siden prøvede fri software udviklere på forskellige måder at 249 indsamle penge med nogen succes. Der er ingen grund til at gøre nogen 250 rige. En almindelig amerikansk families indkomst ligger på omkring 35k 251 dollar, som viser sig at være indbydende nok til jobs, der er mindre 252 tilfredsstillende end programmering.</p> 253 254 <p> 255 I mange år indtil en venneforening gjorde det unødvendigt, levede jeg af 256 skræddersyede tilretninger af det fri software, jeg selv havde skrevet. Hver 257 tilretning blev tilføjet til standard udgaven og blev dermed tilgængelig for 258 alle. Klienter betalte mig, så jeg arbejdede på netop de dele, som 259 klienterne ønskede, istedet for de dele jeg selv betragtede som vigtigst.</p> 260 261 <p> 262 Nogle fri software udviklere får penge ved at sælge support ydelser. Cygnus 263 support med omkring 50 ansatte [da denne artikel blev skrevet] regner med, 264 at omkring 15% af de ansatte arbejder med udvikling af fri software. En 265 udmærket andel for et software firma.</p> 266 267 <p> 268 Virksomhederne Intel, Motorola, Texas Instruments og Analog Devices har 269 givet penge til den videre udvikling af den fri GNU oversætter til sproget 270 C. Samtidigt bliver GNU oversætteren til sproget Ada støttet af det 271 amerikanske flyvevåben, som mener at det er den mest effektive måde at 272 anskaffe sig en høj kvalitets oversætter på. [Flyvevåbnets støtte er ophørt 273 for noget tid siden. GNU Ada oversætteren er dog stadig frit tilgængelig og 274 vedligeholdelsen støttes kommercielt.]</p> 275 276 <p> 277 Den fri software bevægelse er stadig lille, men eksemplet på lytter-støttet 278 radio i Amerika viser, at det er muligt at støtte megen aktivitet uden at 279 tvinge hver bruger til at betale.</p> 280 281 <p> 282 Som computerbruger idag kan det være, at du bruger et <a 283 href="/philosophy/categories.html#ProprietarySoftware">proprietært</a> 284 program. Hvis din kammerat spørger, om du vil lave en kopi ville det være 285 forkert at sige nej. Samarbejde er vigtigere end copyright. Men lukket 286 undergrundsarbejde udgør ikke et godt samfund. En person bør sigte mod at 287 leve at ærligt liv åbent med stolhed. Det betyder at sige nej til 288 proprietært software.</p> 289 290 <p> 291 Du fortjener at være i stand til at samarbejde åbent and frit med andre 292 folk, der bruger software. Du fortjener at være i stand til at lære hvordan 293 programmet virker og at formidle det til dine elever. Du fortjener at være i 294 stand til at hyre din favorit programmør til at rette programmet, når det 295 går i stykker.</p> 296 297 <p> 298 Du fortjener fri software.</p> 299 300 <div class="translators-notes"> 301 302 <!--TRANSLATORS: Use space (SPC) as msgstr if you don't have notes.--> 303 </div> 304 </div> 305 306 <!-- for id="content", starts in the include above --> 307 <!--#include virtual="/server/footer.html" --> 308 <div id="footer"> 309 <div class="unprintable"> 310 311 <p>Send venligst FSF & GNU henvendelser & spørgsmål til <a 312 href="mailto:gnu@gnu.org"><gnu@gnu.org></a>. Der er også <a 313 href="/contact/">andre måder at kontakte</a> FSF. Kommentarer til disse 314 websider kan sendes til <a 315 href="mailto:webmasters@gnu.org"><webmasters@gnu.org></a>.</p> 316 317 <p> 318 <!-- TRANSLATORS: Ignore the original text in this paragraph, 319 replace it with the translation of these two: 320 321 We work hard and do our best to provide accurate, good quality 322 translations. However, we are not exempt from imperfection. 323 Please send your comments and general suggestions in this regard 324 to <a href="mailto:web-translators@gnu.org"> 325 326 <web-translators@gnu.org></a>.</p> 327 328 <p>For information on coordinating and submitting translations of 329 our web pages, see <a 330 href="/server/standards/README.translations.html">Translations 331 README</a>. --> 332 Please see the <a 333 href="/server/standards/README.translations.html">Translations 334 README</a> for information on coordinating and submitting translations 335 of this article.</p> 336 337 </div> 338 339 <!-- Regarding copyright, in general, standalone pages (as opposed to 340 files generated as part of manuals) on the GNU web server should 341 be under CC BY-ND 4.0. Please do NOT change or remove this 342 without talking with the webmasters or licensing team first. 343 Please make sure the copyright date is consistent with the 344 document. For web pages, it is ok to list just the latest year the 345 document was modified, or published. 346 If you wish to list earlier years, that is ok too. 347 Either "2001, 2002, 2003" or "2001-2003" are ok for specifying 348 years, as long as each year in the range is in fact a copyrightable 349 year, i.e., a year in which the document was published (including 350 being publicly visible on the web or in a revision control system). 351 There is more detail about copyright years in the GNU Maintainers 352 Information document, www.gnu.org/prep/maintain. --> 353 <p>Copyright © 1994 Richard M. Stallman</p> 354 355 <!--#include virtual="/server/bottom-notes.html" --> 356 <div class="translators-credits"> 357 358 <!--TRANSLATORS: Use space (SPC) as msgstr if you don't want credits.--> 359 Oversat: 19. maj 2002 Bent Guldbjerg Christensen <a 360 href="mailto:bentor@daimi.au.dk">bentor@daimi.au.dk</a></div> 361 362 <p class="unprintable"><!-- timestamp start --> 363 Sidst opdateret: 364 365 $Date: 2020/07/05 14:11:21 $ 366 367 <!-- timestamp end --> 368 </p> 369 </div> 370 </div> 371 </body> 372 </html>