diff options
Diffstat (limited to 'talermerchantdemos/blog/articles/da/why-free.html')
-rw-r--r-- | talermerchantdemos/blog/articles/da/why-free.html | 372 |
1 files changed, 372 insertions, 0 deletions
diff --git a/talermerchantdemos/blog/articles/da/why-free.html b/talermerchantdemos/blog/articles/da/why-free.html new file mode 100644 index 0000000..1b6d1fd --- /dev/null +++ b/talermerchantdemos/blog/articles/da/why-free.html @@ -0,0 +1,372 @@ +<!--#set var="PO_FILE" + value='<a href="/philosophy/po/why-free.da.po"> + https://www.gnu.org/philosophy/po/why-free.da.po</a>' + --><!--#set var="ORIGINAL_FILE" value="/philosophy/why-free.html" + --><!--#set var="DIFF_FILE" value="" + --><!--#set var="OUTDATED_SINCE" value="2002-12-05" --> + +<!--#include virtual="/server/header.html" --> +<!-- Parent-Version: 1.77 --> + +<!-- This file is automatically generated by GNUnited Nations! --> +<title>Hvorfor software ikke bør have ejere - GNU Project - Free Software +Foundation</title> + +<meta name="Keywords" content="GNU, GNU Project, FSF, Free Software, Free +Software Foundation, Why Software Should Not Have Owners" /> + +<!--#include virtual="/philosophy/po/why-free.translist" --> +<!--#include virtual="/server/banner.html" --> +<!--#include virtual="/server/outdated.da.html" --> +<h2>Hvorfor software ikke bør have ejere</h2> + +<p>af <a href="http://www.stallman.org/"><strong>Richard Stallman</strong></a></p> + +<p> +Digital informationsteknologi bidrager til verden ved at gøre det nemmere at +kopiere og ændre information. Vi kan forvente, at computere vil gøre dette +nemmere for os alle.</p> + +<p> +Det er ikke alle, som vil have det til at være nemmere. Med Copyright +systemet får programmer “ejere”, som for de meste tilbageholder +programmets potentielle fordele fra resten af offentligheden. De vil gerne +være de eneste, der kan kopiere og ændre programmerne, som vi bruger.</p> + +<p> +Copyright systemet voksede op med trykkeri faget, en teknologi for +masseproduktion af kopier. Copyright passer godt til denne teknologi, fordi +den kun var gældende for producenter af massekopier. Den tog ikke friheden +fra læserne af bøgerne. En ganske almindelig læser, som ikke ejede en +trykkemaskine, kunne kun kopiere bøger med pen og papir, og meget få læsere +blev sagsøgt for at gøre det.</p> + +<p> +Digitalteknologi er mere fleksibel end det trykte medie. Når informationen +er på digital form kan man ment kopiere den og dele den med andre. Netop +denne fleksibilitet gør det meget svært at tilpasse sig copyright +systemet. Det er grunden til den øgede ubehagelige og drakoniske midler, som +nu tages i brug for at håndhæve copyright på software. Overvej disse fire +måder fra Software Publishers Association (SPA) at håndhæve copyright +systemet på:</p> + +<ul> +<li>Massiv propaganda, som fortæller, at det er forkert ikke at adlyde ejerne +for at hjælpe dine venner.</li> + +<li>Anmodning om stikkere, som skal melde deres medarbejdere og kolleger.</li> + +<li>Ransagning (med politiets hjælp) af kontorer og skoler, hvor man bliver +fortalt, at man skal bevise sin egen uskyld i ulovlig kopiere.</li> + +<li>Retsforfølgelse (foretaget af USAs regering og på SPAs anmodning) af folk +såsom <abbr title="Massachusetts Institute of Technology">MIT</abbr>s David +LaMacchia ikke for at kopiere software, men blot for ikke at holde øje med +kopieringsfaciliteter og undladelse af at censurere brugen deraf.</li> +</ul> + +<p> +Alle fire måder at håndhæve copyright på ligner de metoder, der blev brugt i +det gamle Sovjet, hvor alle kopimaskiner havde en vagt for at forhindre +forbudt kopiering. Enkelte personer måtte kopiere information i det skjulte +og lade det gå fra hånd til hånd ligesom samizdat. Der er selvfølgelig en +forskel, motivationen i Sovjet var politisk i USA er det økonomisk. Dog er +det handlingerne, som påvirker os og ikke motivet. Ethvert forsøg på at +blokkere delingen af information ligegyldig grunden dertil leder til de +samme metoder og den samme grovhed.</p> + +<p> +Ejerne har adskillige argumenter for at give dem magten til at kontrollere +måden, hvorpå vi bruger information:</p> + +<ul> +<li id="name-calling">Øgenavne. + +<p> +Ejere benytter nedrakkende ord såsom “pirat” og +“tyveri”, såvel som ekspert terminologi såsom +“intellektuel ejedom” og “intellektuel ødelæggelse” +for at give offentligheden en bestemt måde at tænke over det på. Nemlig, en +forenklet analogi mellem programmer og fysiske genstande.</p> + +<p> +Vores opfattelse og intuition omkring ejedomsret af materielle genstande er, +hvor vidt det er rigtig at <em>tage en genstand</em> fra en anden. Det kan +ikke direkte bruges på det at <em>tage en kopi</em> at noget. Men ejerne vil +have os til at bruge det på den måde alligevel.</p></li> + +<li id="exaggeration">Overdrivelse. + +<p> +Ejere siger, at de bliver “skadet” eller “lider økonomiske +tab”, når brugere kopiere programmer selv. Men kopieringen har ingen +direkte effekt på ejeren og det skader ingen. Ejerne kan kun tabe, hvis +personen, som lavede kopien ellers ville have betalt ejerne for én</p> + +<p> +Hvis man tænker over det, ville de fleste sådanne personer ikke have købt +kopier. Dog beregner ejerne deres “tab” som om hver enkelt ville +have købt en kopi. Det er overdrivelse for at sige det mildt.</p></li> + +<li id="law">Loven. + +<p> +Ejere beskriver ofte den øjeblikkelige tilstand af loven og de grove straffe +de kan skræmme os med. Inddirekte foreslår denne tilgang, at de gældende +love reflekterer et uomtvisteligt syn på moral. Samtidigt bliver vi +tilskyndet til at opfatte disse straffe som ganske naturlige og at de ikke +kan bebrejdes nogen.</p> + +<p> +Denne form for overtalelse er ikke beregnet til at blive betragtet +kritisk. Den er beregnet til at forstærke vanetænkning.</p> + +<p> +Det er elementært, at lovene ikke bestemmer hvad der er rigtigt og hvad der +er forkert. Enhver amerikaner bør vide, at for 40 år siden var det forbudt +ifølge loven i mange stater for en sort person at sidde forrest i en bus, +men kun en racist ville sige at det var forkert.</p></li> + +<li id="natural-rights">Ophavsret. + +<p> +Forfattere/programmører hævder ofte at have en speciel forbindelse med de +programmer de har skrevet. Endvidere påstår de også tit, at deres ønsker og +interesser vedrørende programmet simpelthen overtrumfer alle andres og endda +hele verdens. (Typisk er det faktisk firmaerne og ikke programmørerne selv +som har copyright på programmerne.)</p> + +<p> +Til dem, der siger, at dette er et etisk aksiom, at forfatteren er mere +vigtig end dig, kan jeg kun sige at jeg, en anset software udvikler, kalder +det for noget sludder.</p> + +<p> +Men det er kun sandsynligt, at folk i almindelighed har sympati for +ophavsretten af to grunde:</p> + +<p> +En grund til det er en overbrugt analogi med materielle genstande. Når jeg +koger spaghetti protesterer jeg, hvis en anden spiser det, fordi så kan jeg +ikke spise det selv. Vedkommendes handling skader mig nøjagtig ligeså meget +som det gavner ham. Kun én af os kan spise spaghettien, så spørgsmålet er, +hvem af os? Den mindste forskel på os er nok til at tippe den etiske +balance.</p> + +<p> +Men om du kan udføre eller ændre et program, som jeg har skrevet, påvirker +dig direkte, men kun mig inddirekte. Om du giver en kopi til din kammerat +påvirker dig og din kammerat meget mere end det påvirker mig. Jeg burde ikke +have magten til at sige, at du ikke måtte gøre disse ting. Ingen burde.</p> + +<p> +Den anden grund er, at folk har fået at vide, at ophavsretten for forfattere +er en accepteret og uomtvistelig del af vores samfund.</p> + +<p> +Som en historisk anekdote, er det modsatte faktisk sandt. Idéen om +forfatteres ophavsret blev foreslået og afvist, da den amerikanske +forfatning blev udformet. Det er grunden til at den amerikanske forfatningen +kun <em>tillader</em> et copyright system, men ikke <em>kræver</em> +et. Yderligere siger den, at formålet med et copyright system skal være at +fremme udviklingen, ikke at belønne forfattere.</p> + +<p> +Den virkelige etablerede samfunds tradition er, at copyright skærer gennem +offentlighedens ophavsret, og at dette kun kan blive retfærdiggjort for +offentlighedens skyld.</p></li> + +<li id="economics">Økonomi. + +<p> +Det sidste argument for at have ejere af programmer er, at det leder til +udarbejdelse af mere software.</p> + +<p> +Modsat de andre har dette argument i det mindste en lovlig tilgang til +emnet. Det er baseret på en gyldig grund, at tilfredstille brugerne af +software. Og det er empirisk klart, at folk vil producere mere af noget, +hvis de får en god hyre for at gøre det.</p> + +<p> +Men det økonomiske argument har en fejl. Den er baseret på antagelsen om, at +forskellen kun udgøres af hvor mange penge man bliver nødt til at +betale. Det antager, at <em>produktion af software</em> er det man ønsker, +uanset om programmet har ejere eller ej.</p> + +<p> +Folk accepterer godvilligt denne antagelse, fordi den følger vores +erfaringer med materielle genstande. Overvej f.eks. en sandwich, du har +måske mulighed for at få en sandwich gratis eller betale for en tilsvarende +sandwich. Hvis det er tilfældet, er den eneste forskel prisen. Om du skal +købe den eller ej har sandwichen den samme smag og den samme næringsværdi, +og i begge tilfælde kan du kun spise den én gang. Om du får sandwichen fra +en ejer eller ej kan ikke direkte påvirke dig efterfølgende udover din +pengebeholdning.</p> + +<p> +Det er sandt for alle slags materielle genstande. Uanset om det har en ejer +eller ej påvirker det ikke direkte, hvad genstanden <em>er</em> eller hvad +du kan gøre med genstanden efter, at du har anskaffet den.</p> + +<p> +Men hvis et program har en ejer påvirker det i høj grad, hvad man kan gøre +med en kopi, hvis du køber én Forskellen er ikke kun et spørgsmål om +penge. System med ejere af software opfordrer software ejere til at +producere noget, men ikke hvad samfundet virkelig behøver. Og det skaber en +ufølsom etisk forurening, som påvirker os alle.</p></li> + +</ul> + +<p> +Hvad behøver samfundet? Det behøver information, som er reelt er +tilgængelige til dets borgere. F.eks. i form af programmer, som folk kan +læse, rette, tilpasse og forbedre, og ikke bare betjene. Men software ejere +leverer typisk en sort kasse, som vi kan studere, men ikke ændre.</p> + +<p> +Samfundet behøver også frihed. Når et program har en ejer mister brugerne +frihed til at kontrollere dele af deres liv.</p> + +<p> +Og, vigtigst af alt, behøver samfundet at opfordre til frivilligt arbejde og +samarbejde for borgerne. Når softwareejere fortæller os, at når vi naturligt +hjælper vores næste, at vi så dermed er “pirater”, forurener de +samfundsånden.</p> + +<p> +Her er hvorfor vi siger, at <a href="/philosophy/free-sw.html">fri +software</a> er et spørgsmål om frihed og ikke pris.</p> + +<p> +Det økonomiske argument for ejere er fejlfyldt, men den økonomiske +problemstilling er ægte nok. Nogle folk skriver brugbar software bare fordi +de nyder at skrive det eller for beundring og kærlighed. Men hvis man ønsker +mere software end hvad disse folk laver, skal man til at indsamle penge.</p> + +<p> +For ti år siden prøvede fri software udviklere på forskellige måder at +indsamle penge med nogen succes. Der er ingen grund til at gøre nogen +rige. En almindelig amerikansk families indkomst ligger på omkring 35k +dollar, som viser sig at være indbydende nok til jobs, der er mindre +tilfredsstillende end programmering.</p> + +<p> +I mange år indtil en venneforening gjorde det unødvendigt, levede jeg af +skræddersyede tilretninger af det fri software, jeg selv havde skrevet. Hver +tilretning blev tilføjet til standard udgaven og blev dermed tilgængelig for +alle. Klienter betalte mig, så jeg arbejdede på netop de dele, som +klienterne ønskede, istedet for de dele jeg selv betragtede som vigtigst.</p> + +<p> +Nogle fri software udviklere får penge ved at sælge support ydelser. Cygnus +support med omkring 50 ansatte [da denne artikel blev skrevet] regner med, +at omkring 15% af de ansatte arbejder med udvikling af fri software. En +udmærket andel for et software firma.</p> + +<p> +Virksomhederne Intel, Motorola, Texas Instruments og Analog Devices har +givet penge til den videre udvikling af den fri GNU oversætter til sproget +C. Samtidigt bliver GNU oversætteren til sproget Ada støttet af det +amerikanske flyvevåben, som mener at det er den mest effektive måde at +anskaffe sig en høj kvalitets oversætter på. [Flyvevåbnets støtte er ophørt +for noget tid siden. GNU Ada oversætteren er dog stadig frit tilgængelig og +vedligeholdelsen støttes kommercielt.]</p> + +<p> +Den fri software bevægelse er stadig lille, men eksemplet på lytter-støttet +radio i Amerika viser, at det er muligt at støtte megen aktivitet uden at +tvinge hver bruger til at betale.</p> + +<p> +Som computerbruger idag kan det være, at du bruger et <a +href="/philosophy/categories.html#ProprietarySoftware">proprietært</a> +program. Hvis din kammerat spørger, om du vil lave en kopi ville det være +forkert at sige nej. Samarbejde er vigtigere end copyright. Men lukket +undergrundsarbejde udgør ikke et godt samfund. En person bør sigte mod at +leve at ærligt liv åbent med stolhed. Det betyder at sige nej til +proprietært software.</p> + +<p> +Du fortjener at være i stand til at samarbejde åbent and frit med andre +folk, der bruger software. Du fortjener at være i stand til at lære hvordan +programmet virker og at formidle det til dine elever. Du fortjener at være i +stand til at hyre din favorit programmør til at rette programmet, når det +går i stykker.</p> + +<p> +Du fortjener fri software.</p> + +<div class="translators-notes"> + +<!--TRANSLATORS: Use space (SPC) as msgstr if you don't have notes.--> + </div> +</div> + +<!-- for id="content", starts in the include above --> +<!--#include virtual="/server/footer.html" --> +<div id="footer"> +<div class="unprintable"> + +<p>Send venligst FSF & GNU henvendelser & spørgsmål til <a +href="mailto:gnu@gnu.org"><gnu@gnu.org></a>. Der er også <a +href="/contact/">andre måder at kontakte</a> FSF. Kommentarer til disse +websider kan sendes til <a +href="mailto:webmasters@gnu.org"><webmasters@gnu.org></a>.</p> + +<p> +<!-- TRANSLATORS: Ignore the original text in this paragraph, + replace it with the translation of these two: + + We work hard and do our best to provide accurate, good quality + translations. However, we are not exempt from imperfection. + Please send your comments and general suggestions in this regard + to <a href="mailto:web-translators@gnu.org"> + + <web-translators@gnu.org></a>.</p> + + <p>For information on coordinating and submitting translations of + our web pages, see <a + href="/server/standards/README.translations.html">Translations + README</a>. --> +Please see the <a +href="/server/standards/README.translations.html">Translations +README</a> for information on coordinating and submitting translations +of this article.</p> + +</div> + +<!-- Regarding copyright, in general, standalone pages (as opposed to + files generated as part of manuals) on the GNU web server should + be under CC BY-ND 4.0. Please do NOT change or remove this + without talking with the webmasters or licensing team first. + Please make sure the copyright date is consistent with the + document. For web pages, it is ok to list just the latest year the + document was modified, or published. + If you wish to list earlier years, that is ok too. + Either "2001, 2002, 2003" or "2001-2003" are ok for specifying + years, as long as each year in the range is in fact a copyrightable + year, i.e., a year in which the document was published (including + being publicly visible on the web or in a revision control system). + There is more detail about copyright years in the GNU Maintainers + Information document, www.gnu.org/prep/maintain. --> +<p>Copyright © 1994 Richard M. Stallman</p> + +<!--#include virtual="/server/bottom-notes.html" --> +<div class="translators-credits"> + +<!--TRANSLATORS: Use space (SPC) as msgstr if you don't want credits.--> +Oversat: 19. maj 2002 Bent Guldbjerg Christensen <a +href="mailto:bentor@daimi.au.dk">bentor@daimi.au.dk</a></div> + +<p class="unprintable"><!-- timestamp start --> +Sidst opdateret: + +$Date: 2020/07/05 14:11:21 $ + +<!-- timestamp end --> +</p> +</div> +</div> +</body> +</html> |