summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/talermerchantdemos/blog/articles/da/why-free.html
diff options
context:
space:
mode:
Diffstat (limited to 'talermerchantdemos/blog/articles/da/why-free.html')
-rw-r--r--talermerchantdemos/blog/articles/da/why-free.html372
1 files changed, 372 insertions, 0 deletions
diff --git a/talermerchantdemos/blog/articles/da/why-free.html b/talermerchantdemos/blog/articles/da/why-free.html
new file mode 100644
index 0000000..1b6d1fd
--- /dev/null
+++ b/talermerchantdemos/blog/articles/da/why-free.html
@@ -0,0 +1,372 @@
+<!--#set var="PO_FILE"
+ value='<a href="/philosophy/po/why-free.da.po">
+ https://www.gnu.org/philosophy/po/why-free.da.po</a>'
+ --><!--#set var="ORIGINAL_FILE" value="/philosophy/why-free.html"
+ --><!--#set var="DIFF_FILE" value=""
+ --><!--#set var="OUTDATED_SINCE" value="2002-12-05" -->
+
+<!--#include virtual="/server/header.html" -->
+<!-- Parent-Version: 1.77 -->
+
+<!-- This file is automatically generated by GNUnited Nations! -->
+<title>Hvorfor software ikke bør have ejere - GNU Project - Free Software
+Foundation</title>
+
+<meta name="Keywords" content="GNU, GNU Project, FSF, Free Software, Free
+Software Foundation, Why Software Should Not Have Owners" />
+
+<!--#include virtual="/philosophy/po/why-free.translist" -->
+<!--#include virtual="/server/banner.html" -->
+<!--#include virtual="/server/outdated.da.html" -->
+<h2>Hvorfor software ikke bør have ejere</h2>
+
+<p>af <a href="http://www.stallman.org/"><strong>Richard Stallman</strong></a></p>
+
+<p>
+Digital informationsteknologi bidrager til verden ved at gøre det nemmere at
+kopiere og ændre information. Vi kan forvente, at computere vil gøre dette
+nemmere for os alle.</p>
+
+<p>
+Det er ikke alle, som vil have det til at være nemmere. Med Copyright
+systemet får programmer &ldquo;ejere&rdquo;, som for de meste tilbageholder
+programmets potentielle fordele fra resten af offentligheden. De vil gerne
+være de eneste, der kan kopiere og ændre programmerne, som vi bruger.</p>
+
+<p>
+Copyright systemet voksede op med trykkeri faget, en teknologi for
+masseproduktion af kopier. Copyright passer godt til denne teknologi, fordi
+den kun var gældende for producenter af massekopier. Den tog ikke friheden
+fra læserne af bøgerne. En ganske almindelig læser, som ikke ejede en
+trykkemaskine, kunne kun kopiere bøger med pen og papir, og meget få læsere
+blev sagsøgt for at gøre det.</p>
+
+<p>
+Digitalteknologi er mere fleksibel end det trykte medie. Når informationen
+er på digital form kan man ment kopiere den og dele den med andre. Netop
+denne fleksibilitet gør det meget svært at tilpasse sig copyright
+systemet. Det er grunden til den øgede ubehagelige og drakoniske midler, som
+nu tages i brug for at håndhæve copyright på software. Overvej disse fire
+måder fra Software Publishers Association (SPA) at håndhæve copyright
+systemet på:</p>
+
+<ul>
+<li>Massiv propaganda, som fortæller, at det er forkert ikke at adlyde ejerne
+for at hjælpe dine venner.</li>
+
+<li>Anmodning om stikkere, som skal melde deres medarbejdere og kolleger.</li>
+
+<li>Ransagning (med politiets hjælp) af kontorer og skoler, hvor man bliver
+fortalt, at man skal bevise sin egen uskyld i ulovlig kopiere.</li>
+
+<li>Retsforfølgelse (foretaget af USAs regering og på SPAs anmodning) af folk
+såsom <abbr title="Massachusetts Institute of Technology">MIT</abbr>s David
+LaMacchia ikke for at kopiere software, men blot for ikke at holde øje med
+kopieringsfaciliteter og undladelse af at censurere brugen deraf.</li>
+</ul>
+
+<p>
+Alle fire måder at håndhæve copyright på ligner de metoder, der blev brugt i
+det gamle Sovjet, hvor alle kopimaskiner havde en vagt for at forhindre
+forbudt kopiering. Enkelte personer måtte kopiere information i det skjulte
+og lade det gå fra hånd til hånd ligesom samizdat. Der er selvfølgelig en
+forskel, motivationen i Sovjet var politisk i USA er det økonomisk. Dog er
+det handlingerne, som påvirker os og ikke motivet. Ethvert forsøg på at
+blokkere delingen af information ligegyldig grunden dertil leder til de
+samme metoder og den samme grovhed.</p>
+
+<p>
+Ejerne har adskillige argumenter for at give dem magten til at kontrollere
+måden, hvorpå vi bruger information:</p>
+
+<ul>
+<li id="name-calling">Øgenavne.
+
+<p>
+Ejere benytter nedrakkende ord såsom &ldquo;pirat&rdquo; og
+&ldquo;tyveri&rdquo;, såvel som ekspert terminologi såsom
+&ldquo;intellektuel ejedom&rdquo; og &ldquo;intellektuel ødelæggelse&rdquo;
+for at give offentligheden en bestemt måde at tænke over det på. Nemlig, en
+forenklet analogi mellem programmer og fysiske genstande.</p>
+
+<p>
+Vores opfattelse og intuition omkring ejedomsret af materielle genstande er,
+hvor vidt det er rigtig at <em>tage en genstand</em> fra en anden. Det kan
+ikke direkte bruges på det at <em>tage en kopi</em> at noget. Men ejerne vil
+have os til at bruge det på den måde alligevel.</p></li>
+
+<li id="exaggeration">Overdrivelse.
+
+<p>
+Ejere siger, at de bliver &ldquo;skadet&rdquo; eller &ldquo;lider økonomiske
+tab&rdquo;, når brugere kopiere programmer selv. Men kopieringen har ingen
+direkte effekt på ejeren og det skader ingen. Ejerne kan kun tabe, hvis
+personen, som lavede kopien ellers ville have betalt ejerne for én</p>
+
+<p>
+Hvis man tænker over det, ville de fleste sådanne personer ikke have købt
+kopier. Dog beregner ejerne deres &ldquo;tab&rdquo; som om hver enkelt ville
+have købt en kopi. Det er overdrivelse for at sige det mildt.</p></li>
+
+<li id="law">Loven.
+
+<p>
+Ejere beskriver ofte den øjeblikkelige tilstand af loven og de grove straffe
+de kan skræmme os med. Inddirekte foreslår denne tilgang, at de gældende
+love reflekterer et uomtvisteligt syn på moral. Samtidigt bliver vi
+tilskyndet til at opfatte disse straffe som ganske naturlige og at de ikke
+kan bebrejdes nogen.</p>
+
+<p>
+Denne form for overtalelse er ikke beregnet til at blive betragtet
+kritisk. Den er beregnet til at forstærke vanetænkning.</p>
+
+<p>
+Det er elementært, at lovene ikke bestemmer hvad der er rigtigt og hvad der
+er forkert. Enhver amerikaner bør vide, at for 40 år siden var det forbudt
+ifølge loven i mange stater for en sort person at sidde forrest i en bus,
+men kun en racist ville sige at det var forkert.</p></li>
+
+<li id="natural-rights">Ophavsret.
+
+<p>
+Forfattere/programmører hævder ofte at have en speciel forbindelse med de
+programmer de har skrevet. Endvidere påstår de også tit, at deres ønsker og
+interesser vedrørende programmet simpelthen overtrumfer alle andres og endda
+hele verdens. (Typisk er det faktisk firmaerne og ikke programmørerne selv
+som har copyright på programmerne.)</p>
+
+<p>
+Til dem, der siger, at dette er et etisk aksiom, at forfatteren er mere
+vigtig end dig, kan jeg kun sige at jeg, en anset software udvikler, kalder
+det for noget sludder.</p>
+
+<p>
+Men det er kun sandsynligt, at folk i almindelighed har sympati for
+ophavsretten af to grunde:</p>
+
+<p>
+En grund til det er en overbrugt analogi med materielle genstande. Når jeg
+koger spaghetti protesterer jeg, hvis en anden spiser det, fordi så kan jeg
+ikke spise det selv. Vedkommendes handling skader mig nøjagtig ligeså meget
+som det gavner ham. Kun én af os kan spise spaghettien, så spørgsmålet er,
+hvem af os? Den mindste forskel på os er nok til at tippe den etiske
+balance.</p>
+
+<p>
+Men om du kan udføre eller ændre et program, som jeg har skrevet, påvirker
+dig direkte, men kun mig inddirekte. Om du giver en kopi til din kammerat
+påvirker dig og din kammerat meget mere end det påvirker mig. Jeg burde ikke
+have magten til at sige, at du ikke måtte gøre disse ting. Ingen burde.</p>
+
+<p>
+Den anden grund er, at folk har fået at vide, at ophavsretten for forfattere
+er en accepteret og uomtvistelig del af vores samfund.</p>
+
+<p>
+Som en historisk anekdote, er det modsatte faktisk sandt. Idéen om
+forfatteres ophavsret blev foreslået og afvist, da den amerikanske
+forfatning blev udformet. Det er grunden til at den amerikanske forfatningen
+kun <em>tillader</em> et copyright system, men ikke <em>kræver</em>
+et. Yderligere siger den, at formålet med et copyright system skal være at
+fremme udviklingen, ikke at belønne forfattere.</p>
+
+<p>
+Den virkelige etablerede samfunds tradition er, at copyright skærer gennem
+offentlighedens ophavsret, og at dette kun kan blive retfærdiggjort for
+offentlighedens skyld.</p></li>
+
+<li id="economics">Økonomi.
+
+<p>
+Det sidste argument for at have ejere af programmer er, at det leder til
+udarbejdelse af mere software.</p>
+
+<p>
+Modsat de andre har dette argument i det mindste en lovlig tilgang til
+emnet. Det er baseret på en gyldig grund, at tilfredstille brugerne af
+software. Og det er empirisk klart, at folk vil producere mere af noget,
+hvis de får en god hyre for at gøre det.</p>
+
+<p>
+Men det økonomiske argument har en fejl. Den er baseret på antagelsen om, at
+forskellen kun udgøres af hvor mange penge man bliver nødt til at
+betale. Det antager, at <em>produktion af software</em> er det man ønsker,
+uanset om programmet har ejere eller ej.</p>
+
+<p>
+Folk accepterer godvilligt denne antagelse, fordi den følger vores
+erfaringer med materielle genstande. Overvej f.eks. en sandwich, du har
+måske mulighed for at få en sandwich gratis eller betale for en tilsvarende
+sandwich. Hvis det er tilfældet, er den eneste forskel prisen. Om du skal
+købe den eller ej har sandwichen den samme smag og den samme næringsværdi,
+og i begge tilfælde kan du kun spise den én gang. Om du får sandwichen fra
+en ejer eller ej kan ikke direkte påvirke dig efterfølgende udover din
+pengebeholdning.</p>
+
+<p>
+Det er sandt for alle slags materielle genstande. Uanset om det har en ejer
+eller ej påvirker det ikke direkte, hvad genstanden <em>er</em> eller hvad
+du kan gøre med genstanden efter, at du har anskaffet den.</p>
+
+<p>
+Men hvis et program har en ejer påvirker det i høj grad, hvad man kan gøre
+med en kopi, hvis du køber én Forskellen er ikke kun et spørgsmål om
+penge. System med ejere af software opfordrer software ejere til at
+producere noget, men ikke hvad samfundet virkelig behøver. Og det skaber en
+ufølsom etisk forurening, som påvirker os alle.</p></li>
+
+</ul>
+
+<p>
+Hvad behøver samfundet? Det behøver information, som er reelt er
+tilgængelige til dets borgere. F.eks. i form af programmer, som folk kan
+læse, rette, tilpasse og forbedre, og ikke bare betjene. Men software ejere
+leverer typisk en sort kasse, som vi kan studere, men ikke ændre.</p>
+
+<p>
+Samfundet behøver også frihed. Når et program har en ejer mister brugerne
+frihed til at kontrollere dele af deres liv.</p>
+
+<p>
+Og, vigtigst af alt, behøver samfundet at opfordre til frivilligt arbejde og
+samarbejde for borgerne. Når softwareejere fortæller os, at når vi naturligt
+hjælper vores næste, at vi så dermed er &ldquo;pirater&rdquo;, forurener de
+samfundsånden.</p>
+
+<p>
+Her er hvorfor vi siger, at <a href="/philosophy/free-sw.html">fri
+software</a> er et spørgsmål om frihed og ikke pris.</p>
+
+<p>
+Det økonomiske argument for ejere er fejlfyldt, men den økonomiske
+problemstilling er ægte nok. Nogle folk skriver brugbar software bare fordi
+de nyder at skrive det eller for beundring og kærlighed. Men hvis man ønsker
+mere software end hvad disse folk laver, skal man til at indsamle penge.</p>
+
+<p>
+For ti år siden prøvede fri software udviklere på forskellige måder at
+indsamle penge med nogen succes. Der er ingen grund til at gøre nogen
+rige. En almindelig amerikansk families indkomst ligger på omkring 35k
+dollar, som viser sig at være indbydende nok til jobs, der er mindre
+tilfredsstillende end programmering.</p>
+
+<p>
+I mange år indtil en venneforening gjorde det unødvendigt, levede jeg af
+skræddersyede tilretninger af det fri software, jeg selv havde skrevet. Hver
+tilretning blev tilføjet til standard udgaven og blev dermed tilgængelig for
+alle. Klienter betalte mig, så jeg arbejdede på netop de dele, som
+klienterne ønskede, istedet for de dele jeg selv betragtede som vigtigst.</p>
+
+<p>
+Nogle fri software udviklere får penge ved at sælge support ydelser. Cygnus
+support med omkring 50 ansatte [da denne artikel blev skrevet] regner med,
+at omkring 15% af de ansatte arbejder med udvikling af fri software. En
+udmærket andel for et software firma.</p>
+
+<p>
+Virksomhederne Intel, Motorola, Texas Instruments og Analog Devices har
+givet penge til den videre udvikling af den fri GNU oversætter til sproget
+C. Samtidigt bliver GNU oversætteren til sproget Ada støttet af det
+amerikanske flyvevåben, som mener at det er den mest effektive måde at
+anskaffe sig en høj kvalitets oversætter på. [Flyvevåbnets støtte er ophørt
+for noget tid siden. GNU Ada oversætteren er dog stadig frit tilgængelig og
+vedligeholdelsen støttes kommercielt.]</p>
+
+<p>
+Den fri software bevægelse er stadig lille, men eksemplet på lytter-støttet
+radio i Amerika viser, at det er muligt at støtte megen aktivitet uden at
+tvinge hver bruger til at betale.</p>
+
+<p>
+Som computerbruger idag kan det være, at du bruger et <a
+href="/philosophy/categories.html#ProprietarySoftware">proprietært</a>
+program. Hvis din kammerat spørger, om du vil lave en kopi ville det være
+forkert at sige nej. Samarbejde er vigtigere end copyright. Men lukket
+undergrundsarbejde udgør ikke et godt samfund. En person bør sigte mod at
+leve at ærligt liv åbent med stolhed. Det betyder at sige nej til
+proprietært software.</p>
+
+<p>
+Du fortjener at være i stand til at samarbejde åbent and frit med andre
+folk, der bruger software. Du fortjener at være i stand til at lære hvordan
+programmet virker og at formidle det til dine elever. Du fortjener at være i
+stand til at hyre din favorit programmør til at rette programmet, når det
+går i stykker.</p>
+
+<p>
+Du fortjener fri software.</p>
+
+<div class="translators-notes">
+
+<!--TRANSLATORS: Use space (SPC) as msgstr if you don't have notes.-->
+ </div>
+</div>
+
+<!-- for id="content", starts in the include above -->
+<!--#include virtual="/server/footer.html" -->
+<div id="footer">
+<div class="unprintable">
+
+<p>Send venligst FSF &amp; GNU henvendelser &amp; spørgsmål til <a
+href="mailto:gnu@gnu.org">&lt;gnu@gnu.org&gt;</a>. Der er også <a
+href="/contact/">andre måder at kontakte</a> FSF. Kommentarer til disse
+websider kan sendes til <a
+href="mailto:webmasters@gnu.org">&lt;webmasters@gnu.org&gt;</a>.</p>
+
+<p>
+<!-- TRANSLATORS: Ignore the original text in this paragraph,
+ replace it with the translation of these two:
+
+ We work hard and do our best to provide accurate, good quality
+ translations. However, we are not exempt from imperfection.
+ Please send your comments and general suggestions in this regard
+ to <a href="mailto:web-translators@gnu.org">
+
+ &lt;web-translators@gnu.org&gt;</a>.</p>
+
+ <p>For information on coordinating and submitting translations of
+ our web pages, see <a
+ href="/server/standards/README.translations.html">Translations
+ README</a>. -->
+Please see the <a
+href="/server/standards/README.translations.html">Translations
+README</a> for information on coordinating and submitting translations
+of this article.</p>
+
+</div>
+
+<!-- Regarding copyright, in general, standalone pages (as opposed to
+ files generated as part of manuals) on the GNU web server should
+ be under CC BY-ND 4.0. Please do NOT change or remove this
+ without talking with the webmasters or licensing team first.
+ Please make sure the copyright date is consistent with the
+ document. For web pages, it is ok to list just the latest year the
+ document was modified, or published.
+ If you wish to list earlier years, that is ok too.
+ Either "2001, 2002, 2003" or "2001-2003" are ok for specifying
+ years, as long as each year in the range is in fact a copyrightable
+ year, i.e., a year in which the document was published (including
+ being publicly visible on the web or in a revision control system).
+ There is more detail about copyright years in the GNU Maintainers
+ Information document, www.gnu.org/prep/maintain. -->
+<p>Copyright &copy; 1994 Richard M. Stallman</p>
+
+<!--#include virtual="/server/bottom-notes.html" -->
+<div class="translators-credits">
+
+<!--TRANSLATORS: Use space (SPC) as msgstr if you don't want credits.-->
+Oversat: 19. maj 2002 Bent Guldbjerg Christensen <a
+href="mailto:bentor@daimi.au.dk">bentor@daimi.au.dk</a></div>
+
+<p class="unprintable"><!-- timestamp start -->
+Sidst opdateret:
+
+$Date: 2020/07/05 14:11:21 $
+
+<!-- timestamp end -->
+</p>
+</div>
+</div>
+</body>
+</html>